USA – Dag 8 – Washington, Mias fødselsdag og DC Cupcakes (onsdag d. 18/7-2012)

I dag er det Mias fødselsdag – hurra hurra hurra! Vi har nu været væk i 8 dage, og det føles allerede som om at vi har holdt 2 ferier nærmest 🙂 tænk at vi har så meget til gode endnu. Dagen startede med morgenmadsbuffet på hotellet, der både indeholdt brød, bagels, frugt, yoghurt, pandekager, æg osv. Det var helt okay, og ganske nemt i stedet for at skulle ud og finde et sted. Til morgenmaden fik Mia gaver. Hun havde selv valgt to af dem i NYC, men det var meget sjovt at give hende dem alligevel. Freja havde et billede med hjemmefra, som hun havde malet til hende. Camilla havde fundet en nummerplade i en souvenirsbutik i NYC, hvor der rent faktisk stod Mias navn på, som hun også fik.

I dag skal vi ind til DC og se byen med alle dens monumenter. Efter at have kigget på kortet, kan man se at alle de “vigtige” attraktioner ligger meget tæt op af hinanden.

På hotellet fortalte de os, at i stedet for at tage bilen ind til DC, var det nemmere at tage shuttlebussen (som var gratis) til en station, og så toget derfra. Det gjorde vi så. 🙂

På stationen skulle vi købe billetter, men var lidt forvirret over hvilke vi skulle vælge, og spurgte derfor en dame, som arbejdede der. Det suk der kom fra hende, værnede om at hun var virkelig træt at at være til. Som Søren sagde, så var det da heldigt at hun i hvert fald var en smuk og slank kvinde (sarkastisk, og slet ikke rigtigt), for ellers ville hun da gå helt til. Dumme dame. Men 6 stk endagsbilletter fik vi da alligevel ud af det. Og så gik turen ind til DC. Det vat forholdsvis nemt at finde derind, og gætte sig til det rigtige tog og stop.

Det er varmt udenfor i dag, og da vi kom op fra stationen, skinnende solen fra en skyfri himmel.

The. Capitol, the White House, Washington Monument, Lincoln Memorial, Arlington osv ligger alle lige ved siden af hinanden rundt om et aflangt græsareal. Her ligger også en del af Smithsonians museer. Vi startede i den ene side og fulgte så vejen rundt om. Det var meget varmt, og vi måtte holde nogen pauser undervejs.

Jeg ville rigtig gerne ind og se Declaration of Independance, Bill of Rights og The Constitution, men jeg kunne ikke huske på hvilket af muséerne de var placeret. Ved siden af National Gallery fandt vi en lille fontæne, hvor vi kunne få vand i hovedet, og jeg placerede så resten i skyggen, og gik ind på museet og spurgte hvor jeg kunne finde alle de gamle papirer 🙂

Det viste sig at være i National Archives, som lå lige rundt om hjørnet fra hvor vi stod. Vi gik igennem National Sculpture Park, som indeholdt nogen sjove og sære skulpture, men også et kæmpe springvand. Man kunne straks se på Mathias, at det ville han gerne kigge nærmere på. 🙂 Satte mig på kanten sammen med ham, og opdagede at nogen heelt ovre på den anden side, sad med benene i. Så det gjorde Mathias og jeg også!! På sådan en varm dag, hvor man nærmest er ved at smelte væk, så er det virkelig den dejligste følelse, at kunne smække benene i noget koldt vand 🙂 De andre satte sig i skyggen og kiggede lidt. Der var en masse træet rundt om springvandet, og et par minutter efter kiggede et egern ned til os. De er åbenbart meget tamme herovre, og i øvrigt kæmpe store (alt er åbenbart stort herovre), så den sad bare lige ved siden af os og kiggede, og snusede efter om vi havde noget mad.

I Washington er nærmest alle museer gratis at komme ind på, og det var National Archives også. Indenfor stod en securitymand, der havde en slående lighed med ham fra Den Grønne Mil. Virkelig høj, sort mand, og med et lige så dejligt smil, som ham fra filmen (hvad er det nu han hedder far?)

Nu er jeg jo ikke den store museumstype, men jeg var nok den i selskabet, der gik mest op i det. Vi styrede lige imod hallen, hvor de gamle papirer ligger i montrer (det ligner præcis det fra National Treasures). Jeg synes det var sjovt at se de berømte ting. Tænk at kigge på sådan et stykke kendt historie, og noget som betyder så meget for millioner af mennesker (resten af familien stod pænt ved udgangen og ventede på at jeg var færdig med at kigge). Rummet hvor de er på display er i øvrigt bygget, så det er atomsikret – det var der en sød securitymand, der fortalte mig.

Det virkede som om at graderne bare steg og steg i dag, og da vi kom ud fra museet, var vi allerede drivvåde efter to sekunder. Tror at jeg valgte at ignorere varmen, fordi jeg virkelig gerne ville se alle de forskellige monumenter, men nogen af de andre havde brug for mange pauser undervejs. Da vi nåede op til vejen hvor man, hvis man går lige ud kommer til Lincoln Memorial og Washington Monument, og hvis man går til venstre, kommer ned til the White House, ville nogen gerne “bare” til venstre – fordi det også var den vej metroen lå – men heldigvis ville Søren gerne med ligeud og kigge lidt. Nede ved Lincoln Memorial ligger nemlig også det bassin, hvor Forrest Gump løber rundt om, og dette måtte vil jo lige se! Vi gik helt op til Wahington Monument og stod og kiggede ud over det hele. Det var meget smukt 🙂 – og lidt varmt at stå deroppe.

Jeg nåede hverken at se Arlington Road, eller mindesvæggen….

På vej ned til the White House, gik forbi en stor bygning, hvor der stod at de havde et food court, og der gik vi ind og spiste frokost. Kulden og det at være indendøre er tiltrængt i dag, fordi man er helt klistret. Derfor mente Mia og jeg også at vi fortjente den større smoltine vi kunne finde 🙂 Camilla var blevet rigtig svimmel, og vi lod hende derfor sidde på en bænk imens vi gik hen og fandt the White House.

Man havde næsten lyst til at skrige lidt, da vi så det. Det så virkelig fedt ud, og lignede præcis det der er på tv 🙂 jeg ville gerne have haft et hoppebillede foran det hvide hus, men da det kun var et almindeligt fortov man stod på lige ude foran gitteret, var der ikke rigtig plads 🙁 håber vi fik taget et enkelt godt billede eller to foran (altså hvor vi ikke ligner nogen der er smeltet væk…)

Vi skulle nu overveje om vi var friske nok til at tage til Georgetown, for at besøge DC Cupcakes, som også er et program, der kører på TLC. Da det var Mias fødselsdag, fik hun lov at bestemme om vi skulle tage derud. Og det skulle vi.

Det virkede som en evighed at gå ned af 10 blokke, men samtidig er Georgtown en rigtig hyggelig lille amerikansk by. Som en miniversion af San Fransisco sagde Camilla. Mange meget søde små klemte huse i alle farver imellem hinanden. Vi frygtede at der ville være lige så meget kø foran DC Cupcakes, men heldigvis stod der kun tre i kø foran os, da vi kom frem. Vi købte en cupcake hver, og der blev heldigvis et bord ledig til os, så vi kunne sidde ned med vores trætte ben. Mmm hvor smagte de godt, lige som en cupcake skal smage 🙂

Da vi træder ud fra butikken, får vi alle noget af et chok, da det meget pludseligt begynder at regne kraftigt. Vi skynder os ind under halvtaget, og et sekund senere ser vi det første lyn. Den næste halve time sidder vi under halvtaget alt imens det regner og tordner meget (!!!) kraftigt.

Turen tilbage til stationen gik noget bedre, for det havde klaret lidt op i luften med et regnskyl. Vi skulle af ved Washington lufthavn, for at få vores shuttlebus til hotellet, og der var 5 min til vores bus gik. Vi skyndte os alt hvad vi kunne, og nåede også frem (troede vi). Der er åbenbart to hotellet i Alexandria, der hedder det samme, og vi tog selvfølgelig den forkerte bus. Døh. Manden der kørte var rigtig uforståelig og samtidig sur, så vi måtte en tur tilbage til lufthavnen for at vente på den rigtige bus.

Siden det nu var Mias fødselsdag, havde vi bestemt at vi skulle ud og have nogen store bøffer til aftensmad. Søren og Camilla kendte den helt rigtige restaurant. Outback. Det er en kæde af restauranter, men ret velsmagende mad. De har spist på den mange gange.

Da vi kom tilbage til hotellet, var klokken allerede 19.30, og vi måtte derfor skynde os lidt at komme ud og spise, inden ungerne faldt helt i søvn. Jeg skyndte mig at tage et bad, da jeg simpelthen lugtede for meget, og så satte vi os ind i vores egen bil, og kørte de 5 min, der var til restauranten. Stedet har stemningen af australsk bar blandet med det amerikanske. Menukortet bød på nogen store lækre bøffer. Jeg valgte en med teryacki sovs på, og med cæsar salat og ris som tilbehør – og jeg kan love jer at det smagte godt!!!

Jeg spurgte tjeneren om han havde et lille flag vi kunne stille på bordet for at fejre Mia, men det havde han ikke. I stedet kom han med en dessert med lys i til hende sammen med de to vi havde bestilt til bordet til deling. Det var rigtig pænt af ham, og Mia blev glad 🙂

Går i seng her til aften meget tyk og glad. Outback burde ligge i Danmark. På vejen ud fra restauranten, ser vi en mand bærende på det der lignede den fuldestes pige jeg nogensinde har set. Hun kunne hverken styre hovedet, armene eller benene, og selv tjenerne syntes det var det morsommeste de længe havde set. Freja og Mathias kunne ikke helt forstå hvad det var, os andre fire kiggede og grinede så meget af.

I aften er vores sidste i Washington, i morgen skal vi nemlig videre til Raleigh.