USA – Dag 20/21 – Turen hjem (mandag/tirsdag d. 30-31/7 2012)

Vågnede her til morgen og har egentlig sovet okay. Det er allerede blevet bedre med forkølelsen, og næsesprayen har næsten ikke være i brug i nat.

I dag skal vi rent faktisk pakke, som i rigtig pakke og flyve hjem til Danmark. Det er mærkeligt at tænke på at vi har været afsted i tre uger nu, men samtidig glæder jeg mig mere end nogensinde til at komme hjem. Når først man ved man skal hjem, er alle timer der imellem ulidelige. Vi spiste morgenmad på værelserne i dag, og jeg fik lige tid til at at sige hej til Jeppe på Skype, og være sikker på at han nu også venter i lufthavnen sammen med min lille mor.

Da jeg har købt rigtig meget tøj, var jeg en lille smule nervøs for at min kuffert nu vejer for meget, og jeg har derfor deponeret tre par bukser i en af Søren og Camillas tasker. Er altså lidt spændt på hvad kufferten vejer i lufthavnen…….. Vi skulle køre fra hotellet kl 10.30, fordi vi skulle aflevere bilen i lufthavnen kl. 12 og på vejen skulle vil lige i Best Buy for at købe nogen Blue Ray discs til Karsten. Tænker at jeg måske kan finde et cover til min iPad her også. Gider altså ikke have kassen med op i flyet.

Best Buy er i virkeligheden det samme som Elgiganten og indholder faktisk præcis det samme – bare uden moms. For søren altså, kommer aldrig til at vænne mig til at betale 25% mere for tingene mere. Det virker helt tåbeligt, når man ser hvad ting koster herovre. Fandt et cover som er tyndt og lækkert til ipad’en og smed med det samme kassen ud! Det ser også bare lidt mere tjekket ud at have iPad’en i tasken i stedet for ved siden af 🙂

Det er så sørgeligt at sidde i en bil og kigge ud på det fantastiske vejr, og vide at man ikke må være udenfor indtil man skal flyve. Dengang vi fløj hjem fra Barcelone for nogen år siden, havde de en gård, hvor man kunne gå udenfor og sætte sig, og jeg ville sådan håbe at Miami lufthavn har det samme. Det er jo fantastisk vejr. Har i min sidste iver taget shorts på, og tænker at tage nogen leggins på inden under når vi skal op i flyveren. Herefter gik turen hu-hej til lufthavnen, på med noget benzin, og ind og finde stedet hvor bilen skulle stilles. De har folk til at køre bilerne på plads, så det er bare at smide den på et særligt areal, og lade nøglen sidde i. Der står en mand så skriver nummerpladen ned og tager en underskrift, og så er den afleveret, det er så smart.

Så skulle vi op og ha’ et tog ind til lufthavnen, som meget sjovt har forkortelsen MIA 🙂 alting er så serviceminded herovre, og der er mulighed for aldrig at bevæge benene på noget tidspunkt 🙂

Da vi nåede frem til terminalen, efter at have vandret lidt forvildet rundt, fandt vi ud af at vi først kan checke ind kl 14.10. Det gav os lige to timer at vente i. Men Camilla sagde at det var sjovere at vente her, for det var på denne side af Security at alle butikkerne lå. Vi aftalte at vi først ville spise frokost når vi havde checket kufferterne ind. Herefter gik tiden lidt langsomt, især for Mathias og Freja, og vi brugte derfor lidt tid på at gå frem og tilbage og kigge lidt på butikkerne, som jo allesammen indholdt en masse af det vi allerede havde kigget på i løbet af de sidste tre uger. Blev lidt glad over at finde ud af at jeg ikke kunne få noget iPad cover herude, for så var det godt at jeg lige havde fået købt et. Lærte Freja at spille et spil på min iPad, som vi brugte lidt tid på. Vi kiggede også på lidt af de billeder jeg har taget med telefonen, fordi man kan synkronisere telefonen og iPad’en, så alle de billeder jeg tager med telefonen automatisk kommer over på iPad’en (smart ikk?)

Da klokken var 13.30 stillede vi os i kø ved skranken, så vi kunne være nogen af de første til at checke ind – og det var nok meget godt, for lige efter os voksede køen til riiiiiigtig mange mennesker på få minutter. Check-in gik nemt, og det viste sig at min kuffert kun vejede 18 kg, så jeg kunne have købt meeeeget mere tøj (øv).

Vi undrede os dog lidt over at manden bag os skulle, ene mand vel og mærke, checke 4 kufferter ind. Sidste måltid In The States skulle for mit vedkomne selvfølgelig være pizza, og lige ved siden af check-in lå en Sbarro, hvor vi gik ind for at købe nogen slices. Hjemme i Danmark køber man en hel pizza, men herovre bliver man altså riiigeligt mæt af bare et enkelt slice, hvilket egentlig er lidt mærkeligt. De måske have noget særligt i deres pizzabund. Men godt smager det altså. Ved ikke hvordan de får deres ost til at flyde på den der helt specielle måde. Synes det er som om om det bobler op i Danmark, men herovre bliver det flydende og lækkert 🙂

Til dessert var Mia helt vild for at købe donuts, enten for at spise nu eller at man kunne tage den med op i flyveren til den lange tur. Købte min yndlings med chokolade glasur ovenpå (som også smager meget bedre end hvis man lave glasur i Danmark), og tænkte at jeg ville gemme den til flyveren. Det er en god opmuntring efter fire timer..
Vi skulle flyve kl 17.30 og efter vi var gået igennem security gik vi direkte ud og satte os ved gaten. Jeg havde indtil nu bare haft mine shorts på, men inde i afgangshallen var der faktisk dødkoldt, og jeg skyndte mig derfor at skifte til noget varmere. Det er mærkeligt at sidde og kigge ud på et fly og vide at man skal opholde sig der i ret så mange timer lige om lidt. Og det var ikke uden lidt vemod at vi gik ombord. Da vi kom ned til vores pladser var der et amerikansk par der havde sat sig på min plads, men kvinden måtte flytte sig fordi Mia og jeg skulle sidde der. Jeg endte derfor med at sidde ved siden af en forholdsvis meget stor amerikansk mand. Det var lidt mærkeligt, for pladsen oppe ved siden af damen lige foran var fri, men han flyttede sig ikke.

Flyveturen var ret lang, og maden denne gang smagte ikke særlig godt, vi havde fået noget kylling i karry, men det var aaaaaalt for stærkt til at man kunne spise det. Jeg er alligevel ikke særlig sulten når jeg flyver, men 7,5 timer er alligevel lang tid. Eftersom vi fløj om natten denne gang, kunne jeg sove noget mere i flyveren denne gang. Og heldigvis for det, for min skærm virkede overhoved ikke, selvom de prøvede at genstarte den flere gange. Jeg savnede den egentlig ikke så meget.

Efter 7 timer nærmede vi os Heathrow og folk vågnede lige så stille op. Jeg kom til at snakke lidt med den amerikanske mand, som viste sig at være reeet sjov. Han startede med at fortælle at han og hans kone var på vej til Irland til bryllup. Jeg fortalte at vi kom fra Danmark og var på vej hjem. Den amerikanske mand var så ikke helt klar over hvor Danmark lå, og spurgte om det var en del af Storbritannien.. Det måtte jeg jo svare nej til. Så spurgte han om vi snakkede engelsk i Danmark, og der måtte jeg jo svare ja, men at vores eget sprog hed dansk. Hans kone grinede fra pladsen foran, og sagde til ham at det vidste han da godt.

Da vi var på vej ned var det meget tåget, og amerikanerne kiggede ud af vinduet for at få øje på noget. Manden siger så at han godt kan forstå hvorfor 2. verdenskrig varede så længe, når nu det var så tåget, for det må ha været meget besværligt. Hmm. (gad vide om han har snakket med Pernille fra Paradise. Hun havde vist også et par meninger om den krig). Da vi endelig er landet, kigger han ud af vinduet og siger at Heathrow da var en “fairly big airport” – det er også kun en af de største lufthavne, men never mind. Tror man kunne lave et rent underholdningsshow om hvad amerikanere ved og ikke ved. Da vi landede i Heathrow var kl. 6.40 om morgenen den næste dag (men vores indre ur viste 12.40). Med lettelse over at være fri af den lange tur, blandet med virkelig jetlag gik vi ud af flyveren og ind i terminal 5, til 3 timers ventetid på det næste fly. Aldrig har jeg været så irriteret over at mellemlande. På det tidspunkt ville man bare gerne hjem. Og aldrig har jeg haft så mærkelig en følelse i kroppen. Jeg var både vågen, ikke vågen, svimmel, nærmest fuld, osv på en gang. Tror vist det er ægte jetlag. Kroppen mente at det var nat, men hovedet og lyset fortalte at det var morgen. Mia og jeg gik ud for at købe noget at drikke og noget morgenmad, og jeg var så træt på det tidspunkt at jeg fuldstændig havde glemt min pinkode til mit kort (jeg har så heller ikke brugt det i 3 uger). Heldigvis har jeg to kort, hvor jeg ku huske koden på den anden. I Heathrow kom min donut også til gode. Jeg havde ikke spist den på turen, men spiste den nærmest i én bid. Ventetiden i lufthavnen var noget lang og kedelig. På det tidspunkt ville man bare gerne hjem, og jeg gad ikke rigtig noget som helst. Prøvede bare på at sove lidt. Klokken 9.55 skulle vi med det næste fly. Havde aftalt med Freja at vi skulle sidde ved siden af hinanden i den næste flyver. Freja, som skulle have det hele med, prøved at snakke og ville også gerne snakke på den næste flyver, men ds flyet kom i luften, blev både hun og jeg alligevel vugget i søvn. Se her gik halvanden time hurtigt, og næsten lige efter man havde lukket øjnene, var vi ved at lande. Klokken var nu 12.50 og min krop havde fuldstændig givet op på at finde ud af hvilken tidszone den befandt sig i. Tror ikke jeg kunne komme hurtigt nok ud af det fly, og igennem paskontrol og ned ved bagagen. Selvfølgelig var min kuffert den sidste der kom på båndet, men så var vi også klar til at gå ud til dem der ventede.

Meget lang flyvetur hjem. Rejsetid ca. 15 timer.