USA – Dag 19 – En dag i Miami (søndag d. 29/7 2012)

Godmorgen. Har sovet virkelig dårligt i nat. Dels pga. min lækre forkølelse, dels fordi jeg var bange for at fylde for meget i sengen, så Mia ville ryge ud, og dels fordi hele hotellet har været en stor højtaler af larm fra; Musik, unge mennesker, piger der griner, drenge der griner, musik, løben op og ned af gangen, drenge der bankede på pigers døre, piger der snakker, piger der råber, drenge der råber, drenge der snakker… Get the picture?

Mia har sovet lige så dårligt. Hun sagde at de først sluttede festen kl 4.30. Det har jeg ikke hørt, så lidt må jeg alligevel ha’ sovet.

Vi havde aftalt at spise morgenmad på det franske bageri, der lå på den parkeringsplads, hvor vi holdt og ventede med bilen igår. Det var lidt sjovt at der lå et fransk bageri i Miami, og endnu sjovere da vi kom derned, at servetricerne snakkede amerikansk med fransk accent 🙂 Det var jo efterhånden nogen dage siden at jeg sidst har fået pandekager, så jeg bestilte amerikanske pandekager med jordbær og sirup. Man kunne her få “almindelige” tynde pandekager, og det ville børnene rigtig gerne ha. Camilla nåede lige at få serveret hende te, før hun meldte at hun var nødt til at gå tilbage til hotellet, fordi hun havde det dårligt.

Vi har i dag snakket om at tage ud og besøge et Mall igen for at kigge lidt på butikker. Men da det er søndag i dag, åbner butikkerne først kl. 12, og vi aftalte derfor at gå ned til poolen efter morgenmaden og ligge der et par timer før vi tog til Aventura Mall, som er det tætteste på os.

Jeg tror at jeg er glad for at jeg ikke har brugt 3 uger på at ligge ved en pool, for allerede 30 min efter vi havde lagt os derned, lå jeg nærmest og stegte. Poolen er ret så ulækker, så det var ikke lige fordi man havde lyst til at ligge og dase dernede (eller jeg havde i hvert fald ikke). Så den blev bare brugt til at blive kølet lidt af og så op og ligge igen. Tænkte også at her sidste dag, var lige muligheden for at pleje farven lidt og komme hjem med bare lidt brune ben. Det var også ret rart at ligge der med kroppen vandret, det er godt til at holde forkølelsen inde i knolden og ikke ned af næsen 🙂 Den der næsespray har været brugt flittigt!

Kl. 12 gik vi op (og ventede i evigheder på elevatoren) og tog tøj på, for at køre ud til deres Mall. På en måde ligner de virkelig bare dem i Danmark, men alligevel er der en vis forskel på dem. Dels er de større (som alting jo er herovre), dels er det nogen helt andre butikker og dels så er der en lidt anden stemning herovre. Da vi kom ind skiltes vi og aftalte at mødes kl 14.00 for at spise frokost i Food Court. Mia og jeg gik herefter på opdagelse i de forskellige butikker. Det er altid sjovt at komme ind i butikker, som ikke findes i Danmark.

Jeg skulle egentlig ikke købe noget tøj, fordi min kuffert allerede var fyldt med tøj og ting jeg har købt, så det var mest Mia der fik kigget rundt og prøvet en masse. Hun endte også med at købe en ret flot grøn kjole i Express, som faktisk er en ret nice butik.

Da klokken var 14 gik vi over for at mødes med de andre til frokost. De havde allerede fundet et bord, og havde fået noget af deres mad. Igen var det gode at man bare kunne gå på jagt efter noget mad man selv havde lyst til at spise og ikke blive enige om, hvor man skulle hen. Jeg fandt noget ret lækkert thai, som jeg valgte. Desværre viste ekspedienten sig at være en rigtig røv, men jeg fik da hvad jeg bestilte.

Jeg ville rigtig gerne finde et cover til min Ipad inden vi skulle i lufthavnen, fordi jeg ikke havde lyst til at have Ipad’en i boksen hele vejen hjem, men det viste sig at være ret svært at finde et jeg kunne li (og til en ordentlig pris), så vi tog fra Mall’et uden cover.

Tilbage på hotellet kunne vi sagtens nå lidt mere solbadning inden vi skulle ud og spise til aften. For første gang bestemte jeg mig for at gå med ned til stranden, for at se hvordan der så ud dernede. Det viste sig at være en lidt blandet fornøjelse, for til forskel fra stranden ved Atlantic City, hvor sandet føltes ligesom silke at gå på, var denne strand ligesom tusind småsten, og det gjorde faktisk lidt ondt. Det lignede godt nok alt sammen sand, men det må ha’ været noget i det, der gjorde det ikke så rart at gå på. Fik også lige dokumenteret at jeg rent faktisk var dernede, da jeg overtalte Freja til at tage et billede (dog uden overhoved at stikke bare en lilletå i vandet – i know, tænk engang at rejse jorden rundt uden at dyppe tæerne i vandet).

Om aftenen havde Mia og jeg plaget om, om vi kunne spise på restauranten Outback igen, da det virkelig var en lækker oplevelse i Washington, så det gjorde vi selvfølgelig. I USA har de virkelig en anden byggestil end os, men det sjove er at når det gælder butikker og restauranter følger stilen næsten den samme fra nord til syd, og man kan derfor altid genkende hvor restauranterne ligger. For mig minder husene altid om miniature huse, der er vokset, og det hele ser meget nuttet ud. Husene er næsten altid i orange (beton?) med rødt tag, de har et neonskilt udenfor, og masser af parkeringspladser. Den Outback vi skulle på, lå i en kæde af huse, og lignede udvendig ikke noget særligt, og slet ikke et lækkert bøfhus, men indvendig var stilen selvfølgelig den helt samme som vi så sidst. Det lidt nedern herovre er at man vender sig til varmen udenfor, som faktisk er rigtig rar om aftenen og så kommer man ind på en forholdsvis kold restaurant. Jeg har vænnet mig til at tage en trøje med, så jeg ikke fryser, men synes alligevel det er ærgeligt at de skal skrue så meget op for aircondition.
Vi fik næsten et bord med det samme, dog ikke en bås, som vi sad i sidst, og derfor sidder man en smule mere disponeret for kulden. Det var blevet temmelig sent at vi kom ud og spise, så Mathias var allerede lidt træt inden vi fik sat os ved bordet. Jeg bestilte denne gang en ribeye, da der i menukortet stod at det var den mest “tender, and juicy steak” de havde – det måtte jeg jo prøve. På trods af fedtet. Det kan man jo altid håbe de steger væk. Bestilte desuden ris og en cæsarsalat til 🙂 Enten var tjeneren lidt forvirret igen, eller også var de andre ikke helt med på hvad de gerne ville have af sideorders, men jeg endte i hvert fald med at være den eneste som fik salat. De andre havde nemlig valgt to sideorders som kom sammen med deres bøf. Det er mærkeligt, for herovre kender de slet ikke til sovs (eller sauce, eller noget!), og det kan godt blive lidt af et problem nogen gange, for jeg jo er sovse-elsker. Det er lidt som om der mangler noget til min bøf. Ej altså, det smager jo virkelig godt, og der er jo ris til, men sovs ville bare gøre det ekstra touch.
Det der med at Mathias var træt, viste sig at være lidt et problem, for da vi fik maden var han overhoved ikke sulten, og sad bare og kiggede lidt mut. 2 sekunder efter frøs han, og Camilla valgte derfor at gå udenfor sammen med ham. Det gav en lidt mærkelig opbrydning i selskabet, som syntes halvtomt. Freja frøs pludselig også, da de kom tilbage efter at have været uden for 10 min, og selskabet blev derfor mindre og mindre. Det var ikke heeeeelt så hyggeligt at sidde og spise og fejre sidste aften, men det var også blevet meget sent. Maden smagte dog lige så fantastisk som sidste gang.
Jeg er stadig vildt forkølet, og det var selvfølgelig også et problem både på restauranten og i bilen, da alle andre end mig åbenbart har det fantastisk i 18 grader (og det får altså næsen til at løbe ret så meget).
Mia, Freja, Mathias og jeg blev sat af på hotellet, fordi børnene var lidt trætte, og Søren og Camilla kørte derfor ned og parkerede bilen selv. Først gik vi i Wallgreens efter nogen drikkevarer, og endte med at gå rundt og kigge på ting derinde. Freja og jeg fik prøve en masse dumme hatte, og bagefter gik vi op på vores værelse. Her fjollede vi lidt rundt og snakkede med børnene. Det var faktisk rigtig hyggeligt, også fordi de nogen gange siger nogen andre ting til os end de gør, når deres forældre er der. Lidt efter kom Søren og Camilla, og vi sagde herefter godnat. Mia og jeg glædede os lidt til at der ikke var så meget larm på gangen i nat, så man måske kunne få sovet lidt bedre.