USA – Dag 15 – Shopping og afslapning ved poolen (onsdag d. 25/7 2012)

Her til morgen har vi sovet lidt længe. Vi skal ud og shoppe lidt i dag, og da butikkerne først åbner kl. 10 kunne vi tillade os at tage den lidt med ro i dag. Vi har to output centre i nærheden, og i dag skal vi til det der ligger længst væk (hvilket er 25 min i bil). I centret lå der en Starbucks, og den spiste vi morgenmad på – så kunne man også lige få en lækker Frapachino 🙂

Det er et stort center med 180 forretninger, så efter morgenmaden skyndte Mia og jeg os at komme igang. Vi startede simpelthen i den ene ende og arbejdede os igennem (man bliver nødt til at være systematisk!)

Vi havde aftalt med de andre at mødes 13.30 i det store Food Court. Det er altid hyggeligt at shoppe med Mia. Hun er lige så interesseret i at kigge ind i de forskellige butikker som mig, og vi kom ind i mange, som vi aldrig har hørt om derhjemme, og fik prøvet rigtig (!!!) meget forskelligt tøj. Inden frokost nåede vi lige præcis i Levi’s, og jeg fik købt 2 par cowboybukser! Til frokost fik vi af vide at vi kun havde en time tilbage, og Mia og jeg nærmest løb ned i den anden ende af outlettet, hvor Victorias Secret lå, og prøvede at nå igennem butikken inden vi skulle mødes med de andre for at tage hjem. Vi nåede kun ca. 1/4 af centret rundt i alt, og kl. 15.30 tog vi alle hjem til hotellet.

Hjemme på hotellet lagde vi os ved poolen nogen timer, hvor der var tid til at læse, bade og sole sig, som man havde lyst til. Til aften kørte vi på Taco Bell og spiste. Jeg havde taget min nye VS trøje på, hvorpå der står 1986. Hørte først ikke hvad han sagde, men man der stod ved kassen spurgte om jeg var fra 1986, og det kunne jeg jo så svare ja til. Så sagde han at det var han også (med den tykkeste amerikanske dovne accent jeg længe har hørt). Jeg ville egentlig bare gerne have min mad, så jeg svarede lidt med enstavelsesord. Camilla skulle så bestille efter mig, men der var fyren igang med at snakke med dem som stod ude bag ved, så hun kunne næsten ikke afgive ordre til ham – hvilket også resulterede i at de fik forkert mad da det kom. Så måttet hun op og bytte det. Han kunne selvfølgelig ikke huske at han havde tastet det forkerte ind, og Camilla påpegede at hvis han nu ikke havde stået og flirtet med hendes kusine, så kunne det måske være de kunne blive enige. Sådan.

Da vi kom hjem gik vi alle ned på deres værelse for at hygge lidt, og lige snakke kort om i morgen, hvor vi skal til Sea World.

Der tændte vi for tv’et, fordi der kom et program, som hedder Toddlers and Tiaras. Et sjovt men også frygteligt program, om mødre og fædre, der sender deres små børn til skønhedskonkurrencer. Hvad de ikke finder på i USA….