Skotland – 7. og 8. dag – 17/6-18/6 – 2014

De næste 1,5 dag ville min mor og jeg gerne have for os selv. Vores hotel lå super godt, og byen virkede ret lige til at finde rundt i. Restauranten på hotellet i har udsigt lige til dronningens slot, vældig sjovt at sidde der, og holde øje med om der nu skulle blive tændt lys i et af de mange vinduer. Dronningen bor der en uge om året, så oddsene for at hun ville være der var ikke ret store.  Slottet ligger på toppen af en gammel vulkansk klippe og kan ses fra det meste af byen. Som dagens kulturelle udfordring valgte vi også at gå et stykke af the Royal Mile, som i alt sin længde er 1,8 km.

J.K. Rowling bor stadig i Edinburgh og det siges, at hun bevæger sig rundt i gadebilledet. Vi så hende desværre ikke, ej heller dronningen. Men vi var i en masse butikker og købte da også lidt tøj. Til frokost havde vi lyst til kinesisk mad og fandt en super dejlig en af slagsen. Da maven var fyldt fortsatte vi i butikkerne, der var vist ingen vi sprang over. Om eftermiddagen fik vi os en velfortjent kaffe på en af byens Starbucks cafeer, hvor vi kunne sidde og kigge ud over slottet.

Næste formiddag, inden vi skulle hjem til Danmark, gik vi en tur i parken. Der var bænke overalt og de var doneret at forskellige mennesker, af hvilken årsag ved vi ikke, men skønt var det at sidde og læse og samtidige nyde solen og musikken fra en sækkepibe.