Skotland – 5. Dag – 15/6-2014

Efter morgenmaden kører vi til Brodie Castle, et 1600-tals slot, hvor familien Brodie holdt til i mere end 700 år. Slottet indeholder en rigdom af malerier, antikviteter og værdifund porcelæn samt hemmelige passager og skønne udsigter fra tårn og kviste. Vi fortsætter til en lille by hvor de har gjort temmelig meget ud af deres offentlige park. Denne års udstilling er der mange blomsterdyr, lige fra pindsvin, sommerfugl, påfugl og en bjørn. Heldigvis var vejret godt, så vi nød at gå denne lille tur.

Vi glædede os nu til at se hvordan man forarbejder uld, men vi blev skuffet. Det eneste vi så var en butik som var ualmindelig dyr. Det kan godt være, at det var de fineste skotskternede plaider, tørklæder mv. men ubetalelige. MEGET SKUFFET over, at man ikke kunne se hvordan man spandt og vævede. Vi spise frokost i deres cafe og det var meget lækkert. Nu skulle vi på whisky distillery – Glen Grant Distillery. Speyside er stedet hvor man producerer verdens bedste whisky, siger de selv. Vi blev vist rundt af en meget sød ung pige og bagefter fortalte hun om de forskellige whiskyer. Vi smagte også et par stykker.

Vi spiste middag og overnattede i Aberdeen. Aberdeen kaldes også ”Granitbyen” fordi den i stor grad er opført i granit.