Shopping i Camarillo, The Oaks Mall og ankomst til LA – dag 6

Vågnede kl 7 dejligt udhvilet efter en tidlig aften. Vi pakkede sammen og spiste morgenmad kl 8.40 helt alene. Men der var et fint lille udvalg af æg, bacon, brød, en maskine man kunne trykke på så der kom to pandekager ud af siden, juice osv. Vi smagte også på noget af amerikanernes morgenmadsprodukter, som der skal mælk på. De hed fruit loops og er nogen farvede runde dimser. Smager absolut ikke af noget andet end sukker. Kan godt forstå børn elsker det som morgenmad. Så var det ligesom også smagt 🙂

Vi pakkede skrumlet sammen og kørte til Camarillo Premium Outlet, som har 110 butikker at flænse sit dankort i. Tror ikke helt Svale troede på det, da jeg fortalte at det var stort. Det var opdelt i 3 dele, og man skulle altså køre til de tre forskellige dele, for der var for langt at gå.

Vi brugte hele dagen på at shoppe! Viste Svale min yndlings-buksebutik American Eagle Outfitters og vi endte med at gå amok derinde i jeans. Sko, flere sko, bluser osv kom med ud i små fine poser. Kiggede på en virkelig lækker taske fra Kate Spade, men endte med at lade være med at købe den. Vi købte kaffe og gik rundt med den, som om vi var vigtige folk. Vi spiste asiatisk til frokost i deres food court og slentrede rundt imellem butikkerne.

Da klokken ramte 16.30 var vi overraskende nok færdige med butikkerne i outlet. Men vi havde endnu et stop, fordi en meget vigtig butik manglende. Victoria’s Secret! Den kunne vi finde i et almindeligt amerikansk shoppingcenter – the Oaks Mall, som lå i Thousand Oaks. Det lå på vejen til Los Angeles, var ret nemt at finde og ret nemt at parkere vores skrummel ved. I Victoria’s gik der også i hvert fald en lille time. Vi besluttede at det var en god ide at spise aftensmad her og prøve at vente på at noget af aftenkøen ind til LA var slut. Det gjorde så omvendt at vi skulle køre i mørke på vej ind i byen. Og det var nok ikke nødvendigvis noget jeg havde skrevet på ønskesedlen. Det er svært at køre i mørke i et land man ikke kender, på veje med systemer man ikke kender (fx kan højre bane pludselig blive til en svingbane uden varsel), til en storby man ikke har nogen anelse om hvordan er. Jo jeg fik min sag for, og holdt tungen ret skarpt lige i munden.

Vi var fremme i LA kl 20, og heldigvis lå vores “hotel” ikke ret langt inde i byen. Vi skulle bo i Hollywood-området på Orange Drive Hostel, som var absolut med favorable overnatning til de penge vi ville give. Vi kunne parkere skrumlet omme i gården de tre nætter vi skulle være der og fik på en eller anden måde bakset os indenfor med vores kufferter og alle vores nye indkøb. Ham i receptionen var virkelig sød og hjalp os op med vores ting. På et værelse med verdens mindste seng. Altså mindre end den vi begge har derhjemme. Og kun en dyne. Puh. Der gik dog ikke længe før vi begge sov.