London – dag 6 – Hjem til Danmark (28/7-2014)

Hurra har sovet godt godt i nat, der var meget mindre larm udefra. Turen gik hjem til Danmark i dag, men vi havde ikke travlt med at komme ud af døren. Kufferterne blev pakket i et roligt tempo og vi efterlod nøglen i lejligheden og forsvandt ud på gaden. Morgenmaden blev sprunget over, fordi der ikke rigtig var mere tilbage og ingen af os rigtig gad at tage os af det.

Vi tog en taxa til Victoria Station og Gatwick Espress derfra til Gatwick, så vi var i lufthavnen kl. 11. Der opstod “katastrofen” så. Flyene var meget forsinket pga. noget med vejret, og vi skulle derfor vente på at få informationer om vores fly til kl. 14. Sad alle fire og stirrede stift op på skærmen, hvor der bare stod “Pleae wait until 14”. Det kunne så blive til mange ture rundt i den relativt lille lufthavn for at kigge på ting, vi ikke havde brug for og heller ikke havde nogen mening om. Snacks fik vi dog købt lidt af, som man kunne sidde og proppe i hovedet mens vi ventede. Klokken blev 14 og der skete ingenting… men lige pludselig kl. 14.10 stod der “gate closed” på vores fly, og så kan det ellers være at der blev folkeløb – og jeg mener løb. Der var pludselig 300 mennesker, som hankede op i deres baggage og løb 100-meter distancen ud til gate 23 (som i øvrigt ligger længst væk), for at nå at komme på flyet. Det viste sig at de slet ikke havde åbnet endnu, men jeg tænker at det er en rigtig god måde at få folk til at møde op på fra flypersonalets side.

Når man flyver med Easyjet er de rimelig strikse omkring det med at man kun må have 1 stk baggage med op i flyveren. De andre piger havde selvfølgelig i farten ikke fået pakket de små håndtasker ned i kufferten inden vores maraton-løb og derfor blev de stoppet af personalet, som bad dem pakke om. I flyveren skulle Mama og Sarah sidde et stykke foran Tenna og mig, men bare alle havde nogen at sidde med, så gik det nok. Døren lukkede til flyveren, hvorefter der i højtaleren blev sagt, at der ville gå 1 time før vi kom i luften. What?! Hvis man tror det er kedeligt at vente i lufthavnen, så er det endnu mere kedeligt at vente i en flyver.

Lige da vi troede det skulle blive aller mest kedeligt, skete det fantastiske at 4 gutter rejser sig fra deres pladser og på mirakuløs vis finder instrumenter frem, og begynder at spille for os. Hele stemningen i flyveren løftede sig, og folk rokkede med. Først stod gutterne helt ned bagerst i flyet, men undervejs blev de mere modige og begyndte at bevæge sig op i midten – næsten lige til det sted hvor vi havde pladser. Vi var selvfølgelig med på den og hujede en hel del af dem.
Da personalet så endelig havde fået starttilladelse, var det næsten ikke til for dem at få de glade musikanter til at sætte sig ned igen.
Vi kom i luften omkring 16.30 og landede i KBH kl. 19, hvor min mor ventede på den anden side af døren.