London – dag 2 – to gange show, chokolade og Primark (24/7-2014)

Vågnede i morges kl. 8 (London tid) efter en helt okay nat. Jeg var bange for at jeg ikke ville kunne sove for alt det larm, men det er gået fint. Garanteret fordi det har været nogenlunde konstant hele natten igennem. Tenna og Svale sagde dog at de havde været vågne nogen gange i løbet af natten. Det har jeg nu også, men har bare lukket øjnene igen. Det var me hyggeligt at vågne og høre lydene og vide at det var London, der var lige nede i gaderne.
De to andre vågnede omkring 8.30-9.00 og vi lå og hyggesnakkede en times tid i sengen. Fortalte bl.a. om min underlige drøm med ombygninger og at gamle bekendte der alle lige havde født.
Rutinen om morgenen er langsom, der er meget der skal gøres med tre hunkøn i samme lejlighed. Synes nu ikke det er mig der nøler (det gør jeg nok lidt alligevel), så klokken blev alligevel meget før vi fik sat os ved et dækket morgenbord. Juicen smagte af stærk saftevand, brødet var virkelig svært at skære og osten kunne ingen rigtig lide. Så alt i alt en rigtig fin tur vi var ude og handle igår. Det må vi lige gøre bedre.

Vi diskuterede dagens program ved morgenmaden og fik lavet en plan. Samtidig fik vi konfereret med de to sidste hjemme i DK vedr billetter til søndag.

Omkring kl. 10.30 gik vi ned til TKTS for at stille os i kø til billetter. Der stod rigtig mange dernede og vi overvejede straks om vi kunne gøre noget smartere ved at købe billetter et andet sted. Jeg gik hen for at spørge i en af half price-boderne, og kom til at snakke med en sød dame, der fortalte mig at der var lige præcis 4 pladser tilbage til Mathilda søndag eftermiddag og fine billetter til Stomp.


Jeg løb tilbage til pigerne, og vi diskuterede i lang tid hvorvidt vi ville have billetterne samtidig med at vi stod i kø ved tkts, fordi vi kunne få billetter til A Small Family Business her. Damen i tkts hjalp os med billetter til denne til den virkelig fantastiske pris af 25 pund pr stk og til Charlie og Chokoladefabrikken om aftenen. Hurra – endelig skal vi se den!!!!
TKTS-damen fortalte at hun havde ingen billetter til Mathilda hvorfor vi styrtede over til damen i den anden bod for at købe dem. Heldigvis havde hun stadig billetterne og vi snuppede dem med det samme sammen med 3 stk til Stomp. Så nu har vi fået alle dage på plads. Mamma og Tenna mangler noget at se søndag aften, så det håber vi at de finder ud af.


Bagefter gik turen til Oxford Street og Primark, som Svale havde ønsket hjemmefra. Der var tidsfrist på, fordi vi skulle være nede ved National Theatre kl. 14. Tenna satte uret, vi greb en kurv hver og gik ind i rækkerne. Der er så meget tøj i Primark, og det er svært at gennemgå det hele. Man skal have nogenlunde styr på hvilken størrelse man er, fordi der kan være ulidelig lang kø til prøverummene. De har så mange fede tshirts og jeg fandt to rigtig lækre (en af dem med Hogwarts på). Prøvede dem foran et spejl i butikken, og de passede helt perfekt. Vi tog en etage af gangen og fulgtes ad. Der blev både shoppet falske øjenvipper, strømper og overraskende nok sko til 3 pund stykket (30 kr – det er jo vanvittigt!). Derudover købte Svale en kuffert, som er ret sej.
Da vi havde betalt i Primark skyndte vi os i Saintsbury for at købe juice og nutella, så vi kan få noget ordenligt at spise i morgen.


Vi havde rimelig travlt på vej tilbage til lejligheden. Vi vidste ikke rigtig hvor lang tid det ville tage at komme til National Theatre og Olivier Theatre, men regnede med omkring 30 min. Vi ville gerne gå derned, og derfor røg frokosten i svinget (godt jeg lige havde nået at gribe to Oreos på vej ud af lejligheden). Vi gik lidt af vejen ned til Trafalger Square, efter anvisninger fra Tenna (som resten af ferien blev dømt ude som retningsgiver), og tog derfra en taxa. Kortet sagde at det ville tage 21 min at gå derned, men det var vist meget meget længere, så af tidsnød måtte taxa i brug. Stemningen var til gengæld i top, da vi nærmede os teatret. National Theatre er et stort og flot sted, meget moderne og med flere scener. Vi skulle, som sagt på Olivier Theatre (som må være lidt samme betegnelse som når vi bruger store og lille scene).
Vi havde fået billetterne til halv pris – 25 pund – og det viste sig at være nogle virkelig gode pladser. Vi sad lidt oppe næsten for midten af scenen, og kunne se alt. Publikumsrækkerne er rigtig gode på National Theatre, fordi der er så meget højdeforskel, så man ikke kommer til at kigge lige ind i nakken på nogen.

Da vi kommer ind i salen, står der et kæmpe 50-er hus på scenen, i to etager. Flotte røde mursten og en lille grøn hæk. Et ægte forstadshus. Rigtig sjov kulisse. Da stykket starter, drejer huset så rundt og afslører en kulisse bygget op som et hus i to etager. Virkelig fantastisk fundet på.
Stykket foregik i 80’erne og handlede om en familie, hvor faderen overtaget styret med svigerfamiliens virksomhed. Han opdager at alle i familien snyder og bedrager i virksomheden, og prøver derfor ihærdigt på at rydde op i det hele. Samtidig har hans yngste datter rodet sig ud i noget, og en aften får de besøg af en privat detektiv, som forsøger at blackmaile faderen. Han var så creepy ham detektiven, at jeg fik kuldegysninger hver gang han kom på scenen. Virkelig godt spillet. Fedeste kommentar er i slutningen af første akt, hvor alting går op i hat og briller. Det ringer på døren i huset og en skriger: Don’t open the… Og manden der kommer ind skriger Desmond. Sammensat “dont open the desmond….!”.
Vi var rigtig overrasket over i slutningen af stykket, at historien med datteren ender ulykkeligt. Der er ligesom en regel på teater at der skal være en lykkelig slutningen eller i hvert fald bare en slutning, men den var meget åben med datteren. Vi gik faktisk lidt derfra med mange spørgsmål omkring hende.

Solen skinnede dejligt da vi kom ud og vi gik derfor tilbage langt Themsen. Jeg ville gerne op forbi Big Ben. På vejen mødte vi Love Festival som holdt til et langt stykke af gaden ved Themsen. Der var så mange farver og små hyggelige barer, optrædener osv. Det var virkelig fedt!
Vi gik over broen ved Big Ben, fordi jeg gerne ville se den tæt på. Varmt var det at gå over den bro, men det var fedt at komme så tæt på igen, og der var seføli masser af photooptions.
Helt fyldt med tom var vores maver, og jeg havde foreslået kinesisk om formiddagen, så vi skyndte os så godt vi kunne tilbage til chinatown, for at finde en restaurant. Damen derinde forstod ikke helt vores bestilling, og desværre fik Tenna ikke helt det hun gerne ville. Jeg fik svinekød i sursød sauce og det smagte fantastisk!

På vej til forestilling havde vi fire mål inden da. Tisse, chokolade, finde vej og Starbucks. Første stop skete på den kinesiske restaurant, andet stop i Tesco. Tredje stop på Covent Garden, hvor vi fandt ud af at vi kunne være gået en meget mere direkte vej. Og fjerde stop ved nærmeste Starbucks på Covent Garden. På vej til teatret kom vi igennem Leister Square hvor der igen i år var filmpremiere på et eller andet. Denne gang noget Marvel. Det er sjovt at se det hele tæt på, uden rigtig at vide hvem de kendte der går forbi er…… 🙂

Det var ret vigtigt for os at få chokolade med i teatret, det siger lidt sig selv med Charlie og Chokoladefabrikken. Vi ville ikke sidde og savle, hvis de spiste alt muligt godt på scenen. Vi havde fået billetter nede på gulvet, lidt langt væk. Dog synes jeg at stolene var rigtig fine at sidde i, og vi kunne se stort set hele scenen alligevel.
Allerede efter første nummer var vi fuldstændig blown away! Jeg havde lidt svært ved at forstå hvad Charlie sang, men kulisserne og koreografien var vilde. Sengene med de gamle, der kunne køre fra hinanden først en gang, og så en gang mere. Deres dans i sengene, den gamle med det krillede hår. Præsentationen af de 5 vinderbørn. Tv’et som man troede var en optagelse, men viste sig at være rigtige mennesker indeni. Den tyske tykke dreng, der bare sang jaaaa og mmm. Jeg savnede nærmest slet ikke at komme til chokoladefabrikken, fordi der var så mange spændende ting derhjemme hos Charlie.
Willy Wonka havde til gengæld nogle meget langsomme sange, hvor man havde forestillet sig ham noget mere livlig. Vi var meget høje da vi gik hjem i den varme nat. Helt vild forestilling, og vi havde svært ved at se hvordan noget kunne toppe den. Et must-see igen.

Derhjemme åbnede vi den asti, vi tidligere på dagen havde købt og skålede for at nu var vi rigtig i London. Svale lavede musikquiz med os, hvor hun oversatte engelske tekster til dansk, og så skulle vi gætte hvilken sang det var.