Fra Vegas til Banning og f**king kø på motorvejen – dag 13

Jeg havde sovet med snuden så tæt på vinduet som jeg kunne, for at få det sidste af vores smukke udsigt over Las Vegas Strip med. Fra vores trygge rolige værelse var the Strip nemlig utrolig flot!

Vi ville gerne nogenlunde tidligt ud af Vegas for at få lidt tid til at slappe af i mere rolige omgivelser på vores næste overnatningssted. Vi var ligesom færdige med larmen og alle menneskerne i Vegas.

Mødte skrumlet i parkeringshuset, lastede den og fandt et sted at betale for vores parkering. Vi kørte ud af parkeringshuset efter at have skændtes lidt med fru GPS kl 10 og planlagde at stoppet et uspecificeret sted ved motorvejen og få noget morgenmad.

Første stop var dog Seven Magic Mountains, som er et kunstværk med sten lagt ovenpå hinanden i 7 søjler farvet i skrigende neon. Det er underligt og samtidig sjovt. Ingen ved rigtig hvorfor kunstneren har valgt at lave dem her, men et sødt lille stop, som passede fint til vores ønske om at se mærkelige og flotte ting.

Det tog en time (EN TIME) at komme ud af Nevada. Der er 10 miles fra Vegas til Primm, som er byen der ligger liiiige på grænsen til Californien og det tog en time. Alle planer om at stoppe blev aflyst. Vi skulle bare af i Primm, finde noget takeaway og så ellers på motorvejen igen. Jeg smed Svale af på Starbucks så hun kunne købe kaffe til mig og noget mad til sig, og så kørte jeg til Taco Bell for et par burritos. Det var et værre cirkus.

Ude på motorvejen kørte vi 45 miles hvor man måtte køre 70, og alting gik langsomt. Rigtig stop and go kørsel. Det er her automatgear kommer til sin ret, fordi man ikke hele tiden skal holde på koblingen og skifte gear. Det er bare at trykke på speederen og så ellers holde foden på bremsen når det går rigtig langsomt. På et tidspunkt undervejs gik det meget fint, vi var næsten oppe og køre 60 miles et godt stykke, og så gik det galt igen.

Turen fra Vegas til Banning (vores stop) skulle tage 3 timer og 35 min, men da der var gået 5 var vi stadig langt fra. Der kom et stykke af motorvejen hvor den rundede og man kunne se langt frem. Det var her jeg var ved at skrige højt. Der var bare kø så langt øjet rakte!! Og det værste var at vi slet ikke kunne forstå hvorfor der var kø – der var ingen vejarbejde, ingen særlige til- eller frakørsler, ingen forhindringer og ALLIGEVEL sneglede vi afsted. Havde lyst til at fylde hele bilen med et kæmpe råb og jeg fik bandet en del indvendig over trafikken.

Vi nåede frem til Banning kl 5.30 helt udmattet af at holde i kø. Her blev vi budt velkommen af verdens sødeste receptionist: Kellie.

Kellie mødte os med et smil og efter at have hørt om vores lange tur tilbød hun os både vand og popkorn gratis med op på værelset. Vi ville gerne i poolen, så Kellie fandt håndklæder frem og sagde at når vi var klar til at spise, så ville hun have fundet et par forslag til os. Simpelthen det sødeste menneske.

Vi kørte op og fandt vores værelse, som var stort og lækkert, med nogen dejlige store senge. Fik hurtigt åbnet kufferterne og fundet badetøjet frem.

Poolen var lille og den var vores helt alene. Og kold – men okay efter noget tid. Vi badede lidt og lagde os så op på et par liggestole i solen og NØD stilheden og solens aftenstråler på kroppen. Her blev vi til kl 18.30 da maverne begyndte at knurre.

Da vi kom ned i receptionen havde Kellie fundet et par forslag til restauranter til os. Farm House havde soul-og comfort food og Victor’s var lækker mad og hun havde et par kuponer til os på noget gratis dessert.

Vi valgte Victor’s og kørte skrumlet de 5 min ned i byen. Det var en hyggelig lille by, med alle de spændende butikker lige i nærheden. Altså spændende for os, fordi det er dem man hører om i alle film og serier.

Victor’s var ikke fyldt, men havde et par selskaber mere udover os. Vi valgte begge to en ret med kylling (jeg fik chicken parmasan) og smovsede os igennem den gode mad. Vores tjener var utrolig sød og smilende. Svale kunne ikke spise mere, men jeg kunne godt spise en dessert. Desværre havde de ikke flere Cannolli, men hun forslog mig en creme buleé. Spurgte om jeg måtte få den med hjem. Det måtte jeg godt, men hun lovede ikke at den stadig ville være køn. Det var selvfølglig helt okay, jeg glædede mig bare til at smovse videre til en film på værelset.

Vi kom til at tale med vores servitrice omkring Trump. Egentlig havde vi undgået emnet herovre, fordi man aldrig ved hvem der støtter hvad. Men vi blev gladeligt overrasket over at hun bestemt var imod ham og alt hvad han står for. Og at hun synes det var lige så skørt at han var blevet stemt ind. Vi sagde selvfølglig at hele Europa havde kigget med og troet at hans kandidatur var en joke og aldrig havde forestillet os at det kunne blive en realitet. Hun var en utrolig sød pige, som vi sagtens kunne have brugt lang tid sammen med.

Det er lidt sjovt, når man kan sætte sig ud i en bil og selv finde vej hjem uden hjælp fra en GPS. Banning var så lille, så det var intet problem for os at finde hjem, og selvom det kun var 5 min, nød jeg virkelig friheden i bare at starte bilen og køre – i USA!

Tilbage på værelset havde vi en lille opgave i at lave auditionvideo til gallakoncerten i Herlev. Vi havde udskudt de videoer hele ferien og nu var sidste chance for at sende dem.

Bagefter svandt vi hurtigt under dynerne med snacks og Legally Blonde på skærmen.