Disneyland!! – dag 9

På en af vores Uber-ture spurgte jeg chaufføren hvor lang tid det mon ville tage at køre fra Hollywood til Disneyland i Anaheim. Prøvede med et “tror du ikke det tager omkring 40 min?” hvortil han næsten bryder sammen af grin (på en venlig måde). Nej det tager ikke kun 40 min. Hvis man kører kl. 6 om morgenen er man der kl. 8, hvis man kører kl. 7 er man der kl. 10, hvis man kører kl. 8 er man der kl. 12. Shit, nå…

Turen i dag gik tik vores elskede Disneyland Park (originalt bare Disneyland), hvor vi i dag skulle besøge den første park som Walt Disney opførte i 1955 og det eneste parkbyggeri han har fulgt med i fra start til slut. Originalt skulle parken have ligget ved siden af studierne i Burbank, men det var alligevel for lille. Parken er blevet udvidet flere gange i løbet af årene og i 2001 blev den nye park Disney California Adventure Park bygget ved siden af. Disneyland Park er den næstmest besøgte af parkerne, kun overgået af Magic Kingdom i Orlando (hvor jeg var for 6 år siden). Jeg går efter at besøge alle Disneyparker i verden, men det er selvsagt lidt en ære at træde ind på grunden for den første.

Uret stod derfor til langt-før-normale-mennesker-vågner, så vi kunne komme ud af vagten. Vi havde snakket om at tage et smut op til et flot udsigtspunkt for at få et billede med Hollywood-skiltet denne morgen, men det kom bare ikke til at passe ind i planerne desværre. Det blev til en af de store ting vi ikke nåede på denne tur, og som klart kommer til at stå øverst på listen til en anden gang. Det var sgu svært (ja jeg bander!) at få kufferterne ned af trappen og ud til skrumlet. Men ned gik det, og vi fik et dejligt gensyn med vores skrummel og kørte fra Orange Dr. kl. 6.45. Morgenlyset var smukt i LA’s gader og da vi kom på motorvejen kunne vi få lov at følge solen stå op henover bygningerne og se den smukke skyline. Svale er knap så god til billeder som mig, men hun fik da fanget et par øjeblikke i nogen hurtige snaps. Vi kørte på det tidlige tidspunkt, fordi vi så tænkte at vi kunne sætte os på en Starbucks og få lidt kaffe/morgenmad i ro og fred inden parkerne åbnede kl. 10.

Disneyland har jo selvfølgelig deres egen afkørsel (why not?) og efter at have fundet igennem de tricky baner ankom vi til betalingsautomaten kl. 8.30 for at opdage at parkerne åbnede kl. 9 i stedet for kl. 10 som vi først havde troet. Og det var bare det første stjernestøv denne Disney-dag kastede over os. Vi havde betalt for parkering hjemmefra, så det var bare at bippe os igennem. Vi kørte op igennem det snoede parkeringsanlæg, og fik anvist en plads omkring 20 meter væk fra Valet parking, som er noget af det nærmeste man kan komme på parken. Fra parkeringspladsen skulle vi have en rulletrappe ned og gå hen til Security, hvor vi desværre fik frataget vores selfie stick (det vil nogen påstå også er stjernestøv). Så skulle vi med et lille shuttletog for at komme til indgangen. Vi stiger af toget ved indgangen og går mod Starbucks i Disney Downtown for at købe noget morgenmad – og så finder jeg sørme 15 dollars på jorden. Kiggede mig omkring, men ingen var på vej væk fra det sted hvor de lå. Så var der jo lige pludselig betalt morgenmad.

De havde så meget styr på det de lavede i den Starbucks!! Ekspedienter der tog imod bestilling, 5-6 personer der lavede kaffe og andre drinks, to der stod for at varme mad eller putte i poser og en der bare stod og råbte navne op for færdige bestillinger. Så utrolig tjekket! Vi kunne sidde udenfor og spise imens vi så glade mennesker gå forbi klædt i disneytrøjer, ører, familietrøjer med påskriften “disney vacation” og lign. Og så var vi også klar til at tage del i den magiske dag!

Vi havde købt en parkhopper billet, så vi kunne besøge begge parker samme dag (hvorfor nøjes), men startede naturligvis med den ægte vare – Disneyland! Alle Disney parker er bygget efter samme model, så vi vidste hvad vi ville se, når vi kom ind på den anden side. Men følelsen og suget i maven er specielt hver gang. Main Street er så smuk og morgenlyset faldt helt perfekt. Slottet i midten af parken, som ligger for enden af Main Street er meget mindre end i de andre parker, sådan nærmest miniature. Mange bliver skuffet over det, men mine tanker gik bare på at det her var jo sådan Walt Disney himself havde tænkt det. På pladsen lige indenfor indgangen stod Anders And, Minnie, Pluto og Fedtmule i hver sit hjørne klar til at tage billeder med de besøgende. Svale er pjattet med Fedtmule og vi skyndte os derfor derhen, og guess what – det var virkelig kort kø til at få taget billede med ham. Vi fik både tage et hver med ham og et fælles billede og gik lykkelige derfra! Ved slottet stod der fotografer klar til at tage billeder foran slottet. Udover en Parkhopper-billet havde vil tilkøbt noget der hedder MaxPass, som giver adgang til via telefonen at få fastpass billetter til forlystelser OG at få alle billeder taget af professionelle fotografer i parken som download via Disney’s app. Så et par steder i parken kunne vi få lidt lækrere billeder end fra vores telefoner.

Vi drejede af ved Adventureland og Frontierland (jeg ved ikke rigtig hvornår den ene starter og den anden slutter). Vores yndlingsforlystelser ligger klart i disse områder og med relativt få mennesker i parken om morgenen, gik vi efter at prøve dem med det samme. Vi gik forbi Indiana Jones forlystelsen og besluttede ret hurtigt at det alligevel var den hyggelige Pirates of the Caribbean sejltur, som skulle blive første tur. Der var absolut ingen kø – det der tog længst tid var at gå igennem det lange stykke som var designet til de store køer, som Disney kan trække i løbet af højsæsonen. Vi kom frem til en række store både og fik til vores glæde vores egen række at sidde på. Turen igennem forlystelsen viser forskellige scener fra filmene: Pirater der sidder fanget, pirater der plyndrer en by, guldet de altid søger osv. og til sidst selvfølgelig Jack Sparrow som sidder med alt guldet omkring sig. Undervejs er der “bomber”, røg og ild, som er ret fed og en lille rutchetur ned af bakke – præcis lige så blødt som vi begge nyder mest. Ude fra turen drejede vi til venstre og fandt et idyllisk område, hvor husene var bygget som en gammel western by blandet med sydstats townsquare. Vi så det meget genkendelige Thunder Mountain-bjerg og huskede hvor sjovt vi havde haft det sidste gang vi prøvede denne rutchebane, da vi var i Paris og styrtede derovre. Overraskende nok er rutchebanen i Paris er vildere end den i Anahaim (LA) – den var virkelig sjov og samtidig nåede man aldrig at slippe *dødsskriget* ud.

Bagefter følte vi os klar til at prøve Indiana Jones forlystelsen, som vi troede var lige som den i Paris. Snydt igen! I Paris er det en rutchebane, som vender på hovedet på et tidspunkt (ja, jeg er også stadig overrasket over at jeg nogensinde har prøvet den). Denne forlystelse var heeeelt anderledes. Klog af skade spurgte pigen ude foran om den var vild og hun svarede at det var den ikke og at vi var velkomne til at se videoen af folk der er optaget på turen inden vi satte os op i den. Der var stadig ingen kø, så vi strøg lige frem, med lidt kommentarer fra min side om at det var dog en mærkelig snørklet vej vi skulle igennem. De havde stillet bambusstænget i vejen hele tiden, så man blev ved med at skulle dreje om hjørnet. Vi kunne ikke rigtig lure ud fra filmen hvor vild turen var, så vi tog chancen og drejede om det sidste hjørne sammen med de andre ventende. Det var en bil man skulle sætte sig op i, og spænde en sikkerhedssele. 4 personer på hver række gange 5 rækker. Jeg fik selvfølgelig forsædet hvor rettet sad… Og så gik bumleturen så ellers igennem Indiana Jones verden, bilen drejede skarpt om hjørnet (jeg styrede den ikke), kørte hurtigt frem når det blev farligt, “gik i stykker” midt på broen, lyset gik ud på det mørkeste sted og vi nåede at undslippe den store rullende sten i sidste øjeblik. Kort sagt – DEN VAR SÅ FED! Vi hylede af grin hele vejen!

Vi fik af vide lige da vi kom til Disney at vi skulle spørge efter et badge i en butik, som sagde ‘1st visit to Disneyland’. Der var også nogen med Celebrating, Love in Disney osv., så vi går ud fra at de gik meget op i at fejre. De sagde også at måske ville nogen gøre noget specielt for os, men det tror jeg ikke vi oplevede noget særligt til. Men det var da sjovt at have den badge på hele dagen.

Før kl. 11 havde vi prøvet alle de forlystelser vi helst ville uden at skulle stå i kø, og havde en følelse af at have vundet i lotto over at få denne magiske morgen. Fra Frontierland gik vi til Fantasyland som indeholder de mere børnevenlige ture. Vi var virkelig tørstige og købte os hver en frozen lemonade og gik egentlig bare og kiggede lidt. Så kom The Mad Hatter gående og så blev jeg jo nødt til at få et billede sammen med ham, så vi stalkede ham lidt og ventede til alle de små børn havde fået taget deres billede, hvorefter jeg pænt spurgte om jeg mon også måtte få et billede med ham. Så gik vi hen for at prøve Pinocchio som er en en hyggelig rolig tur igennem historien. Vi havde vores nykøbte drikkevare med og der var nærmest ingen kø. Manden ved forlystelsen hviskede til os at egentlig måtte han ikke tage os med når vi havde åbne drikkevarer i hånden, men han ville gøre en undtagelse for os. Vi lovede jo selvfølgelig at sidde meget stille med dem undervejs og fik os en hyggelig tur. Vi stod jo lidt i stampe imens vi havde drikkevarer, og det var bestemt ikke nemt at blive hurtig færdig med noget med så mange knuste isterninger. Køen til Peter Pan var 20 min lang (vi ved virkelig ikke hvorfor denne forlystelse altid har så mange mennesker, det havde den også i Paris), så vi tænkte at mens vi drak færdig kunne vi da godt stå i kø og hygge os lidt i solen. Det gjorde vi så, og kiggede på mennesker. Dem med for meget makeup på, dem med for mærkeligt tøj, for lidt tøj, for meget påsat hår – you get the picture. Det fantastiske er jo at man kan stå og sludre uden at nogen hører efter hvad man siger 🙂

Efter denne tur, som i øvrigt altid er flot (man flyver i et skib henover Neverland og ser Peter Pan slås med Klo), gik vi til Tomorrowland, som indeholder alt der har med Space af gøre. Vi er ikke så meget til de forlystelser og heller ikke rigtig filmene, så vi gik bare en tur rundt og kiggede lidt. Vi nåede til en forlystelse vi ikke havde set andre steder, som var noget med Find Nemo. Vi spurgte hvordan forlystelsen var og de fortalte at den på ingen måde var vild. Så vi stillede os i kø til den og blev 5 min senere lukket ned i en Ubåd, hvor man sad på to lange rækker med ryggen til hinanden og kunne kigge ud af hver sit ko-øje. så blev ubåden langsomt padlet rundt imens de havde lavet dels et fiktivt akvarie udenfor og en undervandsfilm med Find Nemo. Ret kedelig, men så var den da prøvet. Det jeg tænkte mest på undervejs at det var lidt klaustrofobisk at være lukket inde i en metalspand på en tur som var så langsom om at blive færdig.

Imens vi stod i kø benyttede vi os af vores Maxpass og bestilte fastpass til Splash Mountain, som vi nu kunne se havde 40 min kø (det er smart med sådan en App). Det var ca. en time senere at vi kunne bruge billetten og vi gik derfor langsomt derover. Undervejs kom vi til en Alice i Eventyrland forlystelse, som vi prøvede, der på samme måde var en rolig tur igennem historien, denne gang med lidt flere sving, for det var jo Alice og det skøre teselskab.

Splash Mountain er en vandrutchebane… og en man bliver rigtig våd af når man sidder som de to bagerste! Men med 28 grader og fuld sol gjorde det slet ikke noget og den var virkelig sjov med alle dens ture op af en bakke for så i frit fald af køre ned på den anden side. Lykken er også at kunne gå igennem til en forlystelse ved siden af en lang kø. Vi kunne sagtens have taget en tur mere lige bagefter!

I stedet gik vi over til mødestedet for Plys og alle hans venner. Jeg ville egentlig bare gerne kramme Æseldyr, men køen viste sig at være til både Tigerdyr, Æseldyr og Plys. Der var ca. 15 min kø, og den brugte vi på at spise nyindkøbte cookies og chokoladeovertrukket ananas. Da vi stod i kø blev det annonceret at figurerne ville forlade stedet snart (fordi de trængte til en pause), men med vores stjernedrys blev vi selvfølgelig de sidste den store mand sagde “okay these girls are gonna be the last ones before” – JA TAK! Vi fik mange fede billeder og kvitterede med at ønske mennesket bag figuren en rigtig god pause. Af dem alle tre fik vi et klem i siden som tak og lidt ekstra lir på billederne. Ja man er voksen og ved godt der er et menneske indeni, men det glemmer man altså når man står sammen med dem, så er man igen bare et lille barn med stjerner i øjnene.

Imens vi stod i kø havde vi bestilt fastpass til igen at prøve Indiana Jones forlystelsen, den var vi slet ikke færdige med! Der var alligevel lidt tid til at vi kunne gå ind, så vi gik hen til det der lå lige ved siden af. Det var en jungle safari i båd. Båden var fin, sejlturen var fin – men! For det første er det ikke godt nok at have fake-dyr stående som mekanisk vipper lidt med ørene eller halen. Eller okay det kunne man næsten overleve hvis det ikke var for den fuldstændig fantasiforladte *guide* der i øvrigt var så træt af sit job at hun burde have forladt det for flere år siden. Det var meningen at hun skulle fortælle livligt om alt det vi mødte på turen, i stedet fik vi en monoton stemme, der fyrede vittigheder af som SLET IKKE var sjove og som så kommenterede på at vi ikke synes det var sjovt. Til sidst var det hele så latterligt at vi begyndte at fnise af det, og fik også kontakt med en britisk dreng der også sad og rullede øjne af det hele. Heldigvis kunne vi gå lige ombord i vores nye forlystelse bagefter og denne gang sad vi bagerst i bilen og fik en helt ny oplevelse af ikke at kunne se hvad der ville komme næste gang. Svale mente at den var endnu federe på bagerste række!

Så var det tid til at finde en god plads til dagens Parade. Det er det helt store moment for mig på en disneytur. Vi gik mod Main Street og fandt os en god plads i skyggen. Svale sad og passede på vores pladser mens jeg kiggede lidt på souvenirs og fandt os noget koldt at drikke. Man skal faktisk sætte sig klar rimelig tidligt for at komme på forreste række.Mens vi sad der kom vi til at snakke med en af de medarbejdere som går rundt og sikre at alle står/sidder rigtigt inden paraden kommer forbi. Han var meget interesseret i at vi kom fra Danmark og alt det vi havde oplevet indtil denne dag, og synes i øvrigt at vi havde en meget pæn britisk accent. Vi snakkede en del om forskellen på trafik, måden folk kører på, antal vejbaner osv. Virkelig hyggelig mand, som var krigsveteran og nu brugte de sidste år af hans arbejdsliv på Disney.

Paradens tema var Pixar filmene med et hint af vand. Forreste række fik besked på at vi skulle blive siddende, men at række nr 2 skulle rejse sig op. Lucky us. Så kørte paraden forbi og var så fin med sange, dansere og alle Pixar figurerne og selvfølgelig Woody og Buzz fra Toy Story til sidst. Man savnede lidt de klassiske figurer, men det er også dejligt at Disney omfavner alle deres karakterer og får os til at elske dem alle lige meget.

Klokken var nu 16 og vi havde efterladt timerne efter paraden til Park nr 2: Disney California Adventure Park. Vi gik ikke hurtigt ud, først skulle vi lige forbi nogen af butikkerne og kigge lidt og jeg købte en lækker vintagetrøje i en af dem. Så gik turen ‘over gården’ til den anden park. Vi skyndte os at bestille noget fastpass til Grizzly River Run og gik så på opdagelse i gaderne. Det var meget mere opbygget som gader og studier man gik rundt i. I Hollywood-hjørnet kunne man få taget billede med alle stjernerne fra Marvel filmene og vi stillede os i kø til Captain America. Der stod vi så i dagens længste kø, fordi han valgte at gå og have pause mens vi stod der. Det var nok omkring 30 min vi ventede på at det blev vores tur. Captain America brugte virkelig lang tid på at tale med alle dem der gerne ville have billede og give en forestilling om at det virkelig var ham og at vi som civile borgere skulle huske at hjælpe med at passe på jorden. Åh men altså, vi ville bare gerne have et billede.

Så var det tid til River Rafting! Det er også en forlystelse man bliver så utrolig våd af når man får valgt det forkerte sæde, eller vægten er skæv i forhold til dem der sidder i båden Jeg kan aldrig regne det ud med den. Vi sad sammen med et par voksne amerikanere som tydeligvis var en smule arrogante og den ene mand mente i hvert fald at han kunne styre den båd og at det var helt i orden at han prøvede at dreje rundt på den. Heldigvis kunne vi ikke styre noget og alle fik en skyller undervejs!

Parken er ikke særlig stor og mange af områderne var ikke rigtig noget for os. De havde lavet havneområde med et pariserhjul og et vandland til de mindste og så en helt stor Cars-bane med de kendte film. Men da vi ligesom lå på landevejene ret meget selv, så havde vi ikke brug for en ekstra køretur. Vi så i stedet et show med Guardians of the Galaxy hvor de holdt dansebattle med publikum. Og så fik vi taget et billede med Black Panther fra de kendte Marvel-film.

Nu var klokken omkring 19 og vi var både trætte og sulte. Der var egentlig endnu en parade kl. 20.50, men Svale kiggede på mig og sagde at hun synes vi skulle køre før det, at vi var alt for trætte. Og hun havde jo ret, jeg ville bare ikke indrømme det. Vi gik ned i Downtown med tanken på at slå os ned det første og bedste sted vi kom forbi for at få noget mad. For en gang skyld indeholdt menukortet rigtig mad og vi fik henholdsvis spagetti med kødboller og laks med blomkål. Det smagte himmelsk og man kunne næsten mærke kroppen krible over at den fik rigtige råvarer indenbords. I USA kommer der altid vand på bordet og tjenerne er rigtig flinke til at fylde op. Jeg havde dog en lille sjov ting med vores tjener. Jeg var nemlig rigtig tørstig og hun havde mange borde at tage sig af, så jeg blev ved med at blive færdig med mit vand før hun så det, og jeg sad så med fingeren pænt i vejret og smilede til hende hver gang jeg ønskede mere vand, og det blev til nogen omgange. Den sidste gang jeg gjorde det var dog for at bede om regningen. Der havde jeg lige for et øjeblik siden fået mere vand, og blikket hun sendte da jeg rakte hånden op så kort tid efter, med hvidt opspærret øjne fik os alle til at grine højt! Vi fik betalt og sagt tak for dejlig mad.

Inden vi kørte skulle vi lige forbi den store World of Disney for at se hvad vi nu skulle have med videre. Vi gik og kiggede i lang tid og fandt så ud af det vi havde glemt. Nemlig at der findes specialbutikker INDE i parken, som sælger ting der ikke findes i butikken som ligger i Downtown. Der var noget Indiana Jones som Svale havde kigget på, som hun ikke kunne finde her. Magneten fandt vi dog begge og med en lille pose gik vi mod bilen.

Det var blevet halvmørkt da vi, efter at jeg havde diskuteret lidt med Frk GPS, kørte mod nattens destination. Vi skulle halvvejs til Las Vegas og overnatte i en lille by der hedder Barstow. Det er en meget brugt by til overnatning den vej, og vi havde bare fundet et billigt sted nær motorvejen. Det var lidt spændende at køre i mørke med et lidt træt hoved. Efterhånden som vi kom rigtig ud af LA og de omkringliggende byer blev trafikken mindre og det blev lidt nemmere at køre. Da klokken blev 20.50 var jeg alligevel glad for at vi ikke stod i Disney og så en parade, for vi var trætte.

Vi ankom til det lille hotel kl. 22.30 og tjekkede ind hos en mand der knap kunne engelsk. Han blev ved med at sige at vi jo kun havde booket en seng. Ja ja, én King Size seng er rigeligt til os, kom nu bare med den nøgle. Vi fik nøglen, parkede omme bagved og fandt ud af at vi havde fået værelse på første sal uden elevator. Nå blev der sagt. Det tog lidt tid at få slæbt kufferter og tasker helt derop, og da vi så kom hen til vores dør virkede kortet ikke!! Vi holdt stirrekonkurrence et kort øjeblik indtil Svale gik ned og hentede manden, så han kunne åbne.

Værelset var fint og med en seng der nærmest var dobbelt så stor som den vi lige havde tilbragt 3 dage i. Der var til gengæld virkelig varmt derinde og selvom vi fjernede alle tæpper og kun lå med et lagen var det stadig for varmt. Det var underligt pludselig at mærke at temperaturen var steget, nu da vi var længere inde i landet. For første og eneste gang tændte jeg for vores Aircon og fik kølet rummet ned så vi kunne falde i søvn kl 23.