2016-01-27 14.41.25 HC

Dag 7 – fra My Dream til Mae Kok River Resort (27.01.16)

Vi vågnede kl. 9 i morges og har sovet dejligt! Selvom jeg ikke er fan af at fryse, er der noget hyggeligt over at ligge helt tæt natten igennem og vågne dybt begravet i ens kærestes arme!

Vi stod op stille og roligt, stadig med alt vores tøj på og gik over for at få noget morgenmad. Det var stadig koldt udenfor, men regnen var heldigvis stoppet. Nan var i gang med at planlægge en tur for franskmændene i dag, samtidig med at han hyggesnakkede med os. De havde lidt kommunikationsproblemer, som Nan tydeligvis ikke tog sig så meget af. Han talte til dem som om de forstod hver ord han sagde, hvor vi kunne se at de var noget forvirret. Vi kunne ikke engang hjælpe dem, for vi kunne jo heller ikke snakke fransk.

Til morgenmaden fik vi de kopper og vaser, som Nan havde skåret ud til os. Der var tre, og de havde den smukkeste grønne farve (som senere er famlet ret meget i DK). I hvor bliver man altså varm om hjertet, når man får sådan en gave. Nan havde bestilt en longtail-båd til os kl. 11, da vi i dag skulle videre til et luksushotel nordpå. Da det stadig var ret koldt, sagde Nan at vi gerne måtte låne et par tæpper med til turen, fordi vi senere på ferien skulle se ham igen – så kunne han få tæpperne der.

Vores båd-mand kom allerede kl. 10, men Nan sagde at vi på ingen måde skulle have nogen stress på. Det var en privat både, som han havde lejet, og han ville ikke sejle nogen steder uden os. Jeg gik over for at hente nogen penge, så vi kunne betale vores regning for de sidste par dage. Vi var endt på 750 baht (150 kr), men gav konen 1000 baht, fordi de havde været så åbne og hjælpsomme. Først prøvede hun på at give mig penge tilbage, men jeg forsikrede hende om at dem måtte de beholde. 200 kr. er immervæk ikke meget for mad og drikke for 3 dage. Imponerende billigt faktisk!

Kl. 10.30 var vi nogenlunde færdige, og jeg begyndte at bære vores tasker ned til vandet. Både Nan og vores båd-mand kom straks løbende og bar det hele ned. Der var ikke noget med at jeg fik lov at bære selv. Nan gik med ned til båden for at sige farvel til os, selvom han egentlig skulle afsted sammen med franskmændene, men for ham var det også vigtigt at sende os godt afsted. Han forsøgte med at give hånd, men jeg ‘overfaldt’ ham altså med et kram, og fortalte at det gjorde man mellem venner i Danmark, og for os var han blevet en ven.

Nu kom den helt store prøvelse. De to dumme danskere havde booket en 2 timers tur op af Mae Kok til deres næste hotel, og de skulle de få – også selvom vejret slet ikke var til det. Hold nu op hvor vi frøs! Det første kvarter brugte jeg på at tage lidt billeder og video af vores tur derop, men derefter krøb vi bare mere og mere sammen i båden. Vinden susede lige igennem tæpperne og os. Øjnene begyndte at løbe og næsen stoppede til. Tror jeg fik sat min hjerne på pause lidt af vejen, for ikke at tænke på hvor meget jeg frøs.

Vores båd-mand sejlede os igennem nogen lidt svære stykker, hvor der var temmelig meget strøm, og stenene lå meget spredt ud i vandet. Det var tydeligt at han kendte vandet godt, og vidste hvilken vej han skulle sejle for ikke at støde på noget, og på den måde fik vi da lidt af en rafting-tur ud af det. Jeg er helt sikker på at i solskin ville vi have nydt turen noget mere. Vi kunne sagtens se hvor smukke omgivelserne var, og nyde af se landskabet ændre sig undervejs, men (og jeg siger det igen) nøj hvor vi frøs!!

Efter et stykke tid begyndte vi at kigge langt efter de landgangsbroer der kom, og ønskede at det snart var os. Vores ønske blev opfyldt efter en evighed, hvor vi pludselig sagtnede farten ved en tømmerflåde af bambus, og verdens mest interimistiske bro op på land.

Vi ankom helt stivfrosne til Mae Kok River Resort og gik med vores kufferter, tæpper og tasker noget forvirret igennem en virkelig smuk have i forsøg på at finde noget der mindede om en reception. Når man kommer fra en thailandsk landsby og til et luksusresort, kunne vi tydeligt se at det nok ikke var thailændere der ejede dette sted. Husene lignede noget der kunne findes alle steder i verden, men ikke mindre smukt af den grund. Vi søgte naturligt hen imod det største hus vi kunne finde, og lidt af bagvejen tror vi nok. Vi mødte en britisk mand, som viste sig at være ejeren af stedet, som undrende spurgte os om vi var kommet nede fra floden. Han kunne godt se at vi frøs, og fik hurtigt tjekket os ind. Han forklarede at Nordthailand oplevede det koldeste vejr i 60 år pga. den koldfront der var kommet ind over bjergene fra Kina. Typisk kineserne! Rigtig flot lige på min (not so much lige nu) drømmerejse. Brian, som vores englænder hed, smilede og undskyldte for den store uldtrøje han havde på. Normalt lignede han en mere stilet hotelejer, men det var så koldt. Han havde købt trøjen for 20 år siden, men havde aldrig haft den på før nu – han havde næsten glemt at den lå i skabet. Jamen tillykke med det, kunne vi få noget sol måske?

Vi blev så fulgt ned til en smuk lille hytte, hvor vi skulle bo et par dage. Vi fik den helt nede for enden, og derfor også en virkelig god udsigt over Mae Kok River. Vi skyndte os at smide alt vores beskidte tøj, og tog begge to et varmt bad i vores lille luksushytte.

Bagefter tog vi resten af vores tøj på og gik med tæpperne op for at få frokost. Der sad mange i restauranten og spiste. Der var buffet til 140 baht (noget af en forskel fra priserne hos Nan) og den smagte dejligt. Der var alt mulig godt at spise bl.a. nogen lækre forårsruller og en hel masse grøntsager.

Til eftermiddag tog jeg en lur, mens Henrik læste lidt og bagefter fik vi spillet en masse omgange 500.

Kl. 19 gik vi ned til aftensmad. Vi havde sådan lyst til noget mad vi kendte (dvs western-mad), og bestilte begge to noget stegt gris med pommes frites til samt en crepe suzette til dessert. Det var super koldt at sidde der, så vi spiste forholdsvis hurtigt.

Tilbage på værelset krøb jeg ret hurtigt under dynen, med ønsket om solskin fra morgenstunden næste dag. Luksus er bare bedre i solskin, og hotellet var ligesom designet til at man skulle gå rundt i badetøj og klipklappere hele dagen.