Morning Alm at Wat Doi Suthep

Dag 4 – Wat Doi Suthep og søndagsmarked i Chiang Mai (24.01.16)

Der er forskellige måder at holde ferie på. Henrik mener klart at dagene skal startes med at sove længe. Det fik jeg dog spoleret på denne dag, fordi jeg var “kommet til” at booke en tur til Wat Doi Suitep ret så tidligt på dagen aka afhentelse kl. 6.40 på hotellet.
Inden vi tog afsted havde jeg læst om de her morgenritualer som alle munkene (og almindelige thaifolk) gennemgår hver morgen. Munkene skal stå op før solopgang, for ved de første stråler af solen gå ned til nærliggende by og bede om almisser i form af mad til pågældende dag. Der vandrer således tusindvis af munke rundt hver morgen i Chiang Mai og alle andre byer, med en stor sølvbowle og beder om mad. Thaifolkene stiller gladeligt op til formålet, da de mener at det bringer lykke til at give til de hellige munke.
Lige præcis dette ritual havde jeg læst, at hvis man stod tidligt op, kunne man se og deltage i det. Og hvilken bedre måde end ved Wat Doi Suthep?
På en engelsk blog (som nu er blevet væk for mig i forvirringen) læste jeg om hendes ret så specielle morgen-oplevelse. Hun var kommet i kontakt med Untouched Thailand, som tilbyder at man med privat guide, kan tage en tur op og besøge templet, se morgenritualet og besøge et relativt ukendt smukt tempel for 1500 baht pr person (300 kr.). Jeg siger ikke at alting er værd at smide penge efter, men lige det her vil jeg i allerhøjeste grad anbefale! Selvfølgelig kan man komme op til templet for en brøkdel af førnævnte beløb, men helt ærligt så får man slet ikke samme oplevelse, som når man har verdens sødeste, venligste og vidende thailænder med.
Altså skulle vi hentes på hotellet kl. 6.40. Det betød at vi aftenen forinden havde spurgt vores hotel, om vi kunne få noget morgenmad tidligere end buffeten åbnede. Det kunne vi selvfølgelig godt. De havde lavet en morgenmadsboks til os med en sandwich, en juice, en vand, et kogt æg, en banan og tre clementiner til os. Min mave er kategorisk lukket ned før kl. 7.30 om morgenen, så jeg nippede lidt til det hele og forsøgte st åbne øjnene så meget, at jeg ville kunne skimte morgenens program.
Vores guide stod klar og ventede på os, og for første gang skulle vi ud og køre i rigtig bil i Thailand. Længe leve rigtige steder og affjedring!
Vi kørte ud af byen (for templet ligger omkring 45 min væk), og lidt op af bjerget. Her stoppede vi ved et stort munkekloster, hvor munkene allerede strømmede ud derfra med deres sølvbowler. Vores guide fortalte os om det daglige ritual, om hvordan alle mænd i Thailand skal være munke i mindst 3 mdr og at det er frit at vælge hvornår man gør det. Minimumsalderen er dog 7 år og nogen af drengene lignede heller ikke at de var en dag over det.
Alt håret på hele kroppen skal barberes af (helt simpel pga renlighed), og mens man er munk må man ikke bruge nogen former for ’skønhedsprodukter’ – herunder sæbe. Der findes forskellige urter som munkene laver til en eller anden mikstur, som de kan bruge, men det er også det. Yderligere fortalte vores guide, at jo mere tildækket munkene er, jo længere er de i deres studier. Vi fik også udpeget alle farverne. Gule og helt orange farver er by-munke. Røde er bjerg-munke og de brune er jungle-munke. By- og bjerg-munke får to måltider om dagen (morgen og frokost), hvor jungle-munke kun får morgenmad.
Munke lever i øvrigt gratis i alle dele af deres liv, og vælger de at tage på rejse, er dette selvfølgelig også gratis. De bor i klostre, har særlige toiletter offentligt og kører vist nok gratis med diverse transportmidler.
Når man er ung i templet fortsætter man sine studier ligesom hvis man gik i skole. De har mange af de samme fag. Derudover bliver der selvfølgelig også studeret en hel del buddhisme og religion generelt.
Vi fik selv lov til at give nogen af munkene noget mad. Vores guide fortalt sirligt, hvordan munkene skal stoppe op, hvis nogen vil give dem noget – også selvom deres skål er helt fyldt. Så giver man dem mad, og sætter sig derefter på knæ foran dem (her skal man hælde noget vand fra en kande over i en skål), men munke citere en bøn for en. Hvis de er flere munke, er der en leder, som siger bønnen og de andre stemmer i på de rigtige tidspunkter.
Det var en meget spirituel og smuk oplevelse. Vores guide fortalte også at brudepar ynder at gøre dette på morgenen for deres bryllup, for så betyder det ekstra lykke.
Jeg var nødt til at spørge vores guide hvorfor munkene dog ikke havde nogen sko på? Her svarede han at i buddhismen troede man jo det gode liv hos alle, og derfor går de på bare tæer for at mærke om de kunne komme til at træde på et dyr. Det ville give en forfærdelig lang dag med ret så mange bønner, hvis de kom til at slå noget ihjel. Undlod dog at spørge ham om det også gjaldt myrer – de er jo immervæk ret svære at træde udenom.
Langs vejen har nogen selvfølgelig gjort det til levebrød at sælge færdige pakker med mad til munkene, så langs hele vejen kunne vi se et væld af boder, alle med samme formål. Så bliver det lidt nemmere at skabe sin egen lykke.
Efter dette smukke ritual kørte vi op af det 1676 m høje bjerg gennem vældig mange snoede veje. Vores guide fortalte at en hellig munk fra klosteret nedenfor bjerget havde taget det på sine skuldre at få lavet denne vej og over 10.000 mennesker hjalp ham hver eneste dag med at grave og anlægge vejen.
Nær templet ligger der selvfølgelig en lille by, hvor vi også kunne parkere bilen. Så gik vi op til en sporvogns-elevator (aner ikke hvad jeg ellers skal kalde den?), som vi kunne tage for at komme op til templet. Der var et væld af thaierne og kinesere, som også skulle med, så vi kom til at stå tæt sammen. Mærkelig fornemmelse at være en af de højeste i gruppen.
Da dørene lukkede op på toppen spredtes alle dog ret meget og pludselig lignede det nærmest at vi var alene deroppe. Der var frisk luft og umådelig smukt!
Ved et helligt træ som Buddha engang havde siddet og bedt ved, er der nu gravsted. Alle i Thailand bliver brændt og derfor er der selvfølgelig mulighed for at have grave meget tæt sammen. Vores guide viste os at her ligger både buddhister, muslimer, kristne, hinduer osv. Thai-buddhisme skelner ikke mellem religioner og byder alle velkommen, hvis de er med på det pågældende steds præmisser om kremation. Det synes jeg er en skøn og dejlig tanke!
Som altid skulle vi have skoene af inden vi gik ind på selve tempelområdet. Vi havde husket at tage passende tøj på til lejligheden.
Der mødte os det smukkeste syn på den åbne plads. Alting var forgyldt, fyldt med udskæringer, sammensat i forskellige farver og med en detaljegrad der helt overgår min fantasi.
Wat Doit Suthep er et af de helligste templer i Nordthailand og er noget alle i landet gerne tager på pilgrimsrejse for at se. Historien templet forlyder at en del af Buddhas aske blev bragt til Chiang Mai af den daværende konge. For at finde et godt sted at bygge et tempel, hvor denne aske kunne ligge i, spændte han det fast på ryggen af en hvid elefant og befalede, at der hvor elefanten stoppede skulle templet bygges. Det gjorde elefanten på toppen af Doi Suthep, den lagde sig faktisk ned af udmattelse og døde. Således blev elefanten hyldet, brændt og begravet sammen med resterne af Buddha, der hvor templet står i dag.
Terrassen er fyldt med træer, smukke blomster, statuer af Buddha og den hvide elefant. Den inderste terrasse er lavet som en åben plads med flere huse man kan gå ind i. Det som øjnene falder mest på er den store Chedi (pyramide-lignende ting), som står i midten af det hele. Chedien er 24 meter høj og belagt med guld fra top til tå. Langt de fleste templer har en eller flere chedi, hvor Buddha statuer bor indeni. For lykke of held må alle buddhister gå rundt om denne Chedi tre gange, holdende tre ting i hænderne imens de fremsiger en særlig bøn. Tingene er gerne et lys, blomster og noget andet valgfrit, der bagefter skænkes til en af de mange buddhaer.
Vi gik rundt om pladsen og fik taget ekstraordinært mange billeder på meget få minutter i håb om at fange det smukke syn. Vores guide gav os masser af tid til at kigge og tage alle de billeder vi havde lyst til, og han tilbød endda at tage nogen af os sammen.
Vores guide førte os så med ind i et af husene, hvor vi endnu engang blev velsignet af en oldgammel munk. Vi vænner os nok ikke rigtig til at få smidt vandt i hovedet, men det er et fint ritual. Denne munk måtte ikke give mig armbånd på, så der sad en mand ved siden af, som gav alle kvinder det lille hvide bomuldsarmbånd på.
Jeg spurgte til de klokker, som hang overalt langs tagene, hvorefter vores guide straks vendte sig om mod en disk og købte en til os. Vi skulle så skrive vores navne på det lille hjerte, som hang ned fra klokken, og så hænge det op et sted på området for held og lykke. Meget fint, og en rar tanke at vores klokke nu hænger ved Wat Doi Suthep, som et evigt minde om vores besøg.
Vores guide prøvede så vidt muligt at fortælle os om betydningen af alle de forskellige buddhaer og var meget villig til at svare på vores måske dumme spørgsmål. Vi fandt en række af buddhaer, som stod for ugens dage. Dag på ugen hvor man er født, er så ens Buddha. Jeg er født på en lørdag, som er “Day of Enlightenment”. Buddhaen har en masse slanger som en krans rundt om hovedet – slanger anses som et beskytterdyr i Thailand, så det er ikke helt så drabeligt, som det så ud som om. Henrik er født på ugens første dag, søndag, som står for læren og fred (for “stop fighting”, som guiden sagde). Hans buddha er faktisk to. Vi skulle så hælde olie på den ild, som var foran hver budda i en sølvskål. Derudover fandt vi ud af at vi begge er født i Tigerens år.
Buddha kan afbilledes med 264 forskellige meninger, alt efter hvordan hånden er placeret. Langt de fleste steder ses buddha dog med hånden i skødet, der står for meditation.
Da vi havde fået nok af alt guldet (det får man ikke nok af!), gik vi et par skridt ud til en platform, som havde udsigt over hele Chiang Mai. I morgensolen og den friske luft stod vi og nød det store blik ud over en lille del af Thailand. Det var utrolig smukt! Vi fik fortalt at der bor omkring 2 mio i Chiang Mai provins (hvilket er ca. en tredjedel af alle i Danmark) – og os som troede at vi havde overskuet byen.
For at komme op til templet, kunne man, og gjorde man før hen, vælge at gå op af den rimelig høje 306-trins trappe, der er yderst smukt dekoreret med en mosaik Naga (krokodillevæsen som åbner munden for neden, og slanger kommer ud af munden på den), som gelænder på hver side. Historien går på at Naga kommer ned fra himlen og beskytter både mennesker og templet. Vi blev hurtigt enige om, at hvis man gik op, så havde man også fortjent at bede en bøn foran buddha.
I en af boderne foran templet købte vi jordbær på vej tilbage til bilen. Vi tænkte det ville være rart at spise som formiddagssnack, efter vi havde taget en lur på hotellet.
Hvis man ønsker at lege bjergbestiger, kan det informeres at det tager ca. 3 timer at gå op af bjerget og for en god cykelrytter, måske det halve. Vi rimelig mange på cykel på vej op eller ned, men dog ingen der forsøgte at komme på til fods. Det ville nok også være dagens dummeste handling i det varme vejr.
Halvvejs nede af bjerget sagtnede vores guide farten og drejede af. Han ville vise os det mindre kendte Wat Patad, som er et lille jungle tempel med kun 10 munke. Templet ligger i nærheden af Wat Doi Suthep, men bliver nok af naturlige årsager overset ret ofte. På stedet går de meget op i stilhed, og der hviler en ro over stedet. Arkitekturen er meget forsimplet og slet ikke prangende som alle andre templer vi så. Templet var åbent og var indhyllet i skoven omkring på en ret fin måde. Burmesernes stil i templet ses stadig fx ved at ikke alle buddhaer er helt hvide. Burmeserne besatte denne del af Thailand i 200 år, så det er klart at dele af deres arkitektur stadig står.
Sørgeligt nok havde et par kinesere fundet dette tempel… Jeg skriver sørgerligt fordi kinesere har en irriterende tendens til at mangle alt form for respekt for deres omgivelser. Inden man gik ind på området stod der fx tydeligt at man skulle være stille, men det forstod de selvfølgelig ikke et klap af og jappede løs derinde.
Ved en af trapperne på området for Wat Patad var en statue af en buddha med 4 arme. Denne spurgte vi selvfølgelig ind til og interessant nok står denne for teknik/engineering. Dette var noget Henrik kunne forholde sig til – og jeg tænker at han nogen gange godt kunne ønske sig 4 arme til sit arbejde.
Vi talte også om kongefamilien og de forventninger der er til dem. Kongen anses for god, hvis han bygger mange templer i landet – det ses som et symbol på styrke. Alene i Chiang Mai er der omkring 3000 templer. Vores guide fortalte også at den royale familie i Thailand har et godt forhold til den danske kongefamilie, og det er da dejligt at Danmark bliver sat på kortet for noget godt så langt hjemmefra.
Efter denne fantastiske tur kørte vi tilbage til hotellet klokken 11, takkede for den dejlige morgen og gik direkte op for at sove et par timer. Turen var sat til at slutte kl. 9, så vi var meget taknemmelige for alt den tid han havde brugt på os.
Vi vågnede igen omkring kl. 14 og opdagede at det styrtede ned udenfor. Jeg var ikke særlig urolig for det, dels fordi jeg har oplevet 15-mins styrtregn før, og fordi jeg tænkte at solen kommer nok igen lige om lidt. Vi skulle de næste par dage blive klogere på vejret…
Til aften ville jeg rigtig gerne på søndagsmarked, som vi havde hørt skulle være så godt. Dog skulle sulten i den grad stilles først. Vi havde fået morgenmad ekstremt tidligt, og frokosten var ikke-eksisterende, så mad var i den grad velkommen på det tidspunkt. Vi gik ned forbi samme restaurant, som vi havde spist på igår (Black Elephant Garden cafe), og fik ca præcis samme retter. Ingen grund til at gå væk fra det bedste vel?!
Herefter gik vi videre ned til søndagsmarkedet, som startede ved den røde port ind til den gamle bydel. Det siges at starte kl. 18, men da vi kom kl. 17 var alting stillet op, og handlerne var i fuld gang. Henrik lod sig overtale til at jeg fik en kaffe fra Starbucks inden og jeg bestak ham med kage, som bestikkelse for den forestående lange aften med shopping.
Markedet var kæmpe! Fyldt med sjove ting! og de dejligste dufte! Der var virkelig mange anderledes ting end på Night Bazaar, hvilket var fedt, så det ikke bare var det samme skrammel man kiggede på. Efter i tide og utide igennem tiden at have købt ubrugelige ting med hjem, har jeg lært kun at bruge penge på det aller mest vigtige og det der ikke kan undværes. Derfor brugte vi ikke mange penge på markedet (set i forhold til hvad vi kunne have), men købte ‘bare’ lidt gaver til dem vi holder af.
Undervejs kom der endnu et stort regnskyl, som fik alle undtagen dem der stod i boderne, til at løbe i skjul under store tag. Bagefter var det helt ok, men lummert at gå igennem gaden. Der kom flere og flere på markedet, og steder hvor der var 3 rækker af boder, var det særligt svært at komme igennem. Det krævede tålmodighed – som på alle andre markeder. Tilgengæld var det sjovt at prutte om prisen for de forskellige ting. Selvom det er voldsomt billigt, blev man ligesom fanget i ikke at ville betale den første pris de sagde, men som princip prøve at hive prisen lidt ned. Som danskere er vi jo naturligt ikke ret god til det, og giver nok hurtigt efter, så sælgerne har nok været glade for os alligevel.
Kl. 18 begyndte en thailænder at snakke gevaldig meget i de højtalere, som hang på alle murene. Vi fattede naturligt ikke en meter af hvad der blev sagt, men da klokken slog 18 lød Thailands nationalsang ud af højtalerne, hvilket fik alle til at stoppe op. Det gik op for os at der simpelthen er en tradition for i Thailand, at når nationalsangen spilles (og det gør den nogenlunde ofte), så står man op og helt stille mens det varer. Det gjorde vi selvfølgelig også af respekt.

Hjemmefra havde jeg læst om en ret sjov og anderledes bar i Chiang Mai – THC Rooftop Bar, som jeg før har linket til her. Baren var alt det som jeg havde forestillet mig. Udover at vi skulle op af verdens mest skumle trappe, fyldt med graffiti overalt, så kom vi op til mørke og neonlys og en lille bitte bar i hjørnet og et stort område, hvor man kunne slå sig ned. Ligheden med Christiania var meget slående, men det var hyggeligt og der var god udsigt over markedet. taget kunne rulles ind og ud, hvilket skete et par gange, når der regnede. Her sad vi og fik en Mojito og en Cosmopolitan, og så på vores indkøb. Der kom alle mulige mennesker og satte sig ved bordene og det var sjovt at studere folk.

Bagefter ville jeg gerne på Night Bazaar for at købe en t-shirt jeg havde set, men det var uheldigvis lukket pga. det store søndagsmarked. I stedet gik vi ind på ‘Street Pizza’ og fik – ja – pizza. Det smagte så godt og var for første gang mad vi virkelig kendte.

Herefter gik vi hjem for at pakke, og jeg for en kort stund fik tid til at skype lidt med min mor og fortælle om vores første par dage. Dog kneb det med at falde i søvn bagefter…